»Nei — tværtimod! hun skal giftes, men ordentlig — varigt.«
»Har jeg krydset Deres Planer?« spurgte Fru Steiner, som blev bleg om Munden.
»De har lært hende saa meget Vrøvl om Mandfolkene, at nu tror hun ingen.«
Fru Steiner, som allerede var paa Veien mod Døren, sagde skarpt og afgjørende:
»Jeg siger Dem for siste Gang — Frøken Krøger! at jeg taler ikke om Mændene med gamle Jomfruer!«
Men da brast det for Tante Sofie; hun reiste sin lille fyldige Person og sagde: »Ja gammel — det er jeg; men Jomfru, det er jeg ikke mere end De — Fru Steiner.«
De saa et Øieblik ligesom overraskede paa hinanden; Tante Sofie gik mod Kjøkkenet og Fruen ud af Entreen; hun prøvede at le, men hun fik det ikke til.
Den næste Dag reiste hun.
Julie var glad, at hun slap at se sin Veninde, hvis Troløshed hun anede. Aldrig vilde Hr. Wold, som var et pent og beskedent Menneske opført sig saadan, om han ikke var bleven øst op af en anden. Og det var Lulli,
