Side:Kielland JACOB.djvu/199

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
193

som først havde villet beholde ham til Nar for sig, og som siden, da det mislykkedes, havde hidført den skrækkelige Scene for at hævne sig.

Og aldrig kunde hun glemme det Øieblik, da han stod der saa forladt, medens hendes egen Fader var næsten rasende og hun — hun havde ogsaa fornægtet ham midt foran alle hans Fiender. Hun kunde ikke handlet anderledes, for de var jo ikke forlovede; — men alligevel —

Saa kom Jolla Blom og bragte Besked om alt, hvad de tænkte og sagde i Byen; hun talte uophørligt med anspændte Miner og Øienbrynene høit optrukne, for ikke at snuble over Ordene der vrimlede frem, somom de løstes fra et Pres.

Og saa tog Byen Julie Krøger tilbage; hun skammede sig selv over den forjaskede Tone i Fru Steiners Omgang; det passede ikke for hende. De bekymrede Veninder fra Moderens Tid fattede nyt Haab for den lille Julie.