»Jeg reiser til Christiania imorgen, — jeg har faaet Breve —« hun blev lidt forlegen.
»For bestandig?« spurgte Tante Sofie med saa umiskjendelig Glæde, atKrøger maatte skynde sig at tale om Reise og Reiseveir og Reisetøi; han nævnte endog nogle udmærkede Plaider, han havde; — skjønt han nødig nævnte Kramboden oppe i Stuen og i Selskabslivet.
»Jeg vil strax give Ordre til, at man sender Dem nogle til Valg,« sagde han og reiste sig; »jeg siger ikke Farvel, vi sees før Afreisen?«
»Det gjør vi vist,« svarede hun og de følte sig gjensidig lettede.
Fru Steiner vilde nu saa fort som muligt komme bort fra Tante Sofie; men denne satte sig tilrette og begyndte meget aabenhjærtigt:
»Det er mig ikke ukjært, at De reiser.«
»Se, se!« svarede Fruen og trak i sine Handsker, hun vilde smile, men var dog ikke ganske tryg.
»Jeg tror ikke, De har havt nogen god Indflydelse paa Julie.«
»Hun skulde vel opdrages til gammel Jomfru?«
