var hændt før —, da Frøken Krøger kunde bide sig i Fingrene efter slig en Frier.
Bankchef Christensen gned sin Næse — som man klapper en god Jagthund, og foreslog paa Generalforsamlingen at indvælge Hr. T. Wold i Bankens Repræsentantskab. Det gik næsten enstemmigt.
Dette Valg kom over Tørres som den største Overraskelse. Siden Ballet havde han neppe seet et Menneske i Øinene. Han var strax flyttet fra Fru Knudsens Hus og hen i en anden Leilighed i Nærheden. Men hele Dagen arbeidede han i hendes Forretning mere rastløs end nogensinde. Kun undgik han saa meget som muligt at sælge ved Disken — især var han ræd Damerne.
Simon Varhoug maatte atter beklage sig for sin Ven og Medforløste Halvor Røidevaag, at der var ingen Fred i Herberget. For den unge Wold opfyldte alle Rum med saadanne Masser af denne Verdens Ting, som uafladeligt kom ind og for ud igjen, saa Folk kunde blive hovedgalen.
Imidlertid følte Tørres selv, hvorledes han lidt efter lidt ligesom smeltede ind igjen i den
12
