komme; imidlertid var det ham ikke muligt at finde Begyndelsen.
Det var Julie, som først sagde:
»De havde en morsom Française?«
»Aa ja!«
»Hun er fortryllende?«
»Fru Steiner? — aa — hver sin Smag,« — sagde Tørres og saa hende pludselig lige ind i Øinene.
Julie blev lidt rød og gjorde uvilkaarlig et Ryk til Siden.
»Hun er svært farlig —«
»Ikke for alle« — svarede Tørres. Julie reiste sig, og de dansede igjen. Hun maatte næsten le, mens han førte hende let og sikkert: hun havde troet, at Lulli havde ham ganske i sine Garn — og det troede Lulli vist ogsaa! — og saa var det jo hende selv, det gjalt. Han gik jo med et Frieri i Halsen; men det vilde Julie ikke høre, ikke paa nogen Maade — ikke endnu i alt Fald.
Forgjæves prøvede Tørres at komme videre; hun holdt ham tilbage og bøiede af, saa Samtalen kom ikke længer end til lette Smaating, som de lo af.
