»Du skulde bare vide alt det, de siger om hende.«
Ellers stansede Julie hende, naar det kom til al den Sladder, der gik i Byen om Fruen; men iaften lod hun Jolla Blom lette sit Hjerte.
»Saa kan Du tænke Dig, de siger ogsaa, hun har en i Christiania — en rigtig.«
»Hendes Mand, mener Du —«
»Nei! en til! en rigtig saadan, Du ved.«
»Aa Tøv! — Jolla !«
»Ja, de siger ogsaa,« fortsatte hun ivrigt, »de siger, hun driver Maskepi med den Wold ogsaa, mens hun lader, somom hun gjør Nar af ham, forat Ingen skal forstaa.«
»Hvem siger det?« raabte Julie heftigt. »Ja — de siger saa for mig; jeg ved ikke mere,« svarede Jolla Blom uskyldig.
Da de kom ind igjen i Salen, skulde just den Vals begynde, som Julie havde lovet Tørres, og han stod allerede og søgte hende med Øinene — saa høi var han, at han saa henover Hovederne paa de Fleste.
Da de havde danset en Gang, tog de Plads paa en liden Sofa i Salen; og Tørres følte sit Hjerte slaa i Forventningen om det, som skulde
11
