indtil Forargelsen blev fjernet. Han taalte ikke at rives ud af den Drøm, at det hele var en udsøgt Samling sikre, dannede Mennesker, som forstod at more sig fuldtud — men med Anstand.
— De siste Tiders Held havde givet Tørres Wold et Mod og en Selvtillid, som godt kunde gaa for Sikkerhed. Alligevel var det langt fra, at han indvendig følte sig sikker, da han i Følge med nogle andre Handelsbetjente kom ind i disse gamle Stuer, af hvilke der stod saa megen Respekt i Byen.
Han vovede sig ikke ind i Balsalen, men slog sig ned i et af de indre Værelser, hvor han — sammen med en Del yngre Herrer, der vare ligesaa modige, styrkede sig med forskjellige Drikkevarer.
Men som han stod med sin Cigar midt i en Kreds og talte om Byens Bankvæsen med den Autoritet, der tilkom ham som den, der allerede eiede noget, og til hvem der allerede blev taget et vist Hensyn af de Store, — viste der sig pludselig foran ham gjennem Tobaksrøgen: Fru Steiner — udringet, blændende hvid med røde Kinder af Dansen og spillende
