Øine. Hun havde glat Liv af hvid Atlask, blegrøde Roser paa Skuldrene, Koraller om Halsen; hendes Skjørt var meget kort og opheftet med Bouquettter af de samme Roser, hvide Silkesko med høie, røde Hæle. Hun havde ligefrem klædt sig efter en Hyrdinde af Sèvres-Porcelain, som hun havde fundet i Julies Værelse. Men hun havde lagt en liden Rosengren over Haaret istedetfor Hyrdehatten.
»Se, der staar det lange Mandfolk og oser som en Lampe,« raabte Fru Steiner og viftede i Røgen med sit Lommetørklæde; »har De ingen Samvittighed? — Françaisen skal begynde!«
Tørres bare stirrede paa hende, indtil hun vendte sig med et Vink; han styrtede efter, medens hans Kammerater saa paa hinanden med enstemmig Misundelse.
Det vakte almindelig Opmærksomhed i Salen, at denne unge Fyr, hos hvem man hver Dag kunde kjøbe for 20 Øre i Traad, at han her, hvor hele Byen var i Udvalg, saaledes blev udmærket af Ballets første Dame. Misundelsen slog sig ned hos Løjtnanter og Studenter; men en vis Agtelse for denne Hr Wold fæstede sig hos dem, der havde lidt Forstand
10
