havt den Fornøielse at se Dem i Banken — Hr. Tørres Wold! især i den senere Tid —«
»Ja, vi har jo adskillige Papirer løbende —«
»Det er ikke om Cornelius Knudsens Papirer, jeg taler,« afbrød Bankchefen tørt, »det er Deres egne Transaktioner, jeg har fulgt med Interesse.«
»Aa — Hr. Bankchef! — Ubetydeligheder,« svarede Tørres og vred sig paa Stolen.
»Alt ialt er det et ikke saa ubetydeligt Beløb, som gjennem Dem er indsat i Banken iLøbetaf —«
»Men det er ikke mine Penge,« begyndte Tørres ivrig og tørrede Sveden af Panden.
— »i Løbet af de sidste Maaneder,« fortsatte Bankchefen rolig.
»Men det er ikke mine Penge — Hr. Bankchef!« raabte Tørres ivrig, »det er pr. Commission —«
»Naturligvis er det ikke Deres Penge alle,« sagde Christensen, somom han undrede sig over denne Iver, »jeg kan jo vide, at en ung Mand i Deres Stilling kan ikke have lagt sig saa meget tilbeste, selv om han er meget — hm! — meget vindskibelig.«
