Han havde forresten været ligesaa
fredsommelig og lydig som igaar, men mere
spøgefuld, saa hun endog havde maattet le et Par
Gange, saa angst som hun var. Han kom
— havde han sagt — for at bede hende tilgive
hans stygge Mistanke, og det syntes hun var
pent af Hr. Wold.
Derfor var der idag en stille Fortrolighed over de to, som pinte Hr. Jessen værre end den aabneste Haan. Han tyede ind paa Kontoret og gav sig i Arbeide med Bøgerne; men han gjorde et saa forvirret Indtryk, at Fru Knudsen meget venligt og deltagende spurgte, om han var syg?
I den Stemning, hvori han var, blev han saa greben af hendes Venlighed, at han saa hende varmt ind i Øinene; Fru Knudsen rødmede.
Det var ikke første Gang, hendes første Kommis tillod sig dette Blik; og hun vilde muligvis ikke lagt videre Vægt paa det. Men siden hun var bleven Enke, var det dette, Alverden hentydede til — Krøger ogsaa. Overladt til sig selv, var det muligvis ikke faldet hende ind at gifte sig igjen. Gamle Cornelius
