Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/369

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Part aldrig har med nogen særdeles Andagt kunnet samstemme i nogen Bøn og Anraabelse, at vi maatte være fir for Storme og Uveir; aldenstund Vorherre haver skabt Havet saaledes og ikke anderledes, saa maa der komme Storme og Opbraad i Luftens Atmospære og sig som Følge deraf optaamende Bølger; og synes mig da videre ikke, at vi kan anstændigen henvende os til Vorherre, at han skal gjøre noget omigjen eller anderledes; men vel kunne vi ønske og tilønske hinanden Guds Hjælp og alt Held i Faren, og gode Greier i Besynderlighed for vore egne, som farer med Ved og Forsigtighed, mens Engelskmanden høist er et Uvøre til at seile og gaa med fuld Damp i Taage og Rennedrev, som vi vel kan vente os nu nok udaf i Januarius Maaned paa det nye Aars Begyndelse, som jeg haaber maa blive et godt Aar for disse Kyster med rimeligt Veir som det kan falde sig og noget rigeligt med Rægster.

Venskabeligst
L. B. Seehus,
forhenværende Lodsoldermand.


Krydsvig den 22de Januar 1889.

   Hr. Avisredakter!

Jeg griber idag Pennen, for at meddele Dem, at jeg hoslagt fremkommer for sidste Gang, formedelst jeg vil ikke skrive mer med mine sure Øine, som ikke er til at undres paa efter alt det, som de haver seet i surt Veir og i et langt Livs Viderværdigheder fra Ung-dommen, og mest tilsjøs i Raag og Drev og Is og Snekav paa Fiske, som ogsaa er forbi og alt det gamle er forbi. Men det nye skal frem, og her sidder jeg alene hvorsom Job, enda han havde dog nogle Venner, men Ensomhed er sur for gamle Folk og Lediggang som er uvant, saa at Amtmanden han kunde nu gjerne have givet mig tilbage min Oldermands-Post ved Hjemkomsten fra Amerika; men han vilde ikke formedelst jeg var ham ikke fin nok til at snakke ham efter Munden, naar han ikke forstod noget, men gammel skal der siges officielt, og i den Anledning sidder jeg her og er ikke balbert paa ottende Dagen, formedelst jeg er sint og skjælvendes paa Haanden, men ikke formedelst nogen Alderdom, og ikke synes jeg heller, at Jobs Venner var videre at misunde nogen, og ikke er jeg slagen med Bylder og Potteskaar at sidde udi, men ganske stærk om jeg jo er noget stør og stiv, saa skal jeg dog forpligte mig til en Riil og en Hamburger Skotsk, om jeg fik en Pige med nogen Førlighed til at faa Tag i, men de tyndes af og blive mer fladagtige