Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/479

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


„Fy Gabriele! — at du vil citere din Fætter Jørgen! men du maa virkelig forsøge at sætte dig ind i, at Far er en overlegen Personlighed; allerede hans Kundskaber, saa ualmindeligt omfattende —“

„Aa — han ved jo bare ondt — om alt og alle; aldrig har jeg hørt saa meget ondt om Menneskene som den korte Stund igaaraftes.“

„Fordi Far kjender den indre Hulhed i meget af det, du beundrer, og ser visse Personer i et andet Lys —“

„I et svovelgult — afskyeligt —“

Vinden blæste hendes Kjole om Benene paa ham, saa de maatte stanse; og atter var de hver paa sin Kant glade over Afbrydelsen. Der var noget iveien idag; de kunde ikke gjenfinde sin gode kammeratslige Tone, som ellers saa let bar dem over Meningsforskjel.

Johannes fik ikke Fred, førend han kunde faa hende til at anerkjende Faderen; og han undrede sig over, hvor meget mere end han troede, der alligevel hang ved hende af „Slænget“.

Og Gabriele følte paa sin Side, at hendes lille Theolog groede hende over Hovedet; og det gjorde hende dobbelt stridig overfor Faderen, som var Kilden til hans Styrke.

„Se Sneen fyger af Ljosetind! — vi faar Storm,“ sagde Johannes.

„Hu! — synes alt, vi har den,“ sagde Gabriele; „kom lad os skynde os i Hus.“

IX.

Til Middag var der et Par af Bygdens Folk, som havde lang Kirkevei; og Samtalen bestod derfor mest i at dække over Pauser med betimelige Spørgsmaal. Dette besørgede Præsten og Johannes, og Bønderne svarede kort og samtykkende.

Gabriele følte det trættende i disse Spørgsmaal, som slet ikke interesserede dem, der spurgte; og det vidste de, som svarede, meget godt; men begge Parter spillede denne Komedie i Følelsen af, at paa Bunden var de uenige om alt.

For at bringe lidt Liv i dette Dødbideri, prøvede Gabriele et Par Gange et muntert Ord og en liden Latter. Men det mislykkedes fuldstændigt. Johannes gjorde Grimacer til hende, og Bønderne lod velopdragent, somom de ikke bemærkede, at Kandidatens Forlovede var daarlig i Hovedet — hun var jo til Gjengjæld saa umaadelig rig —; men Præsten dækkede over og førte Samtalen i Sikkerhed bag Fattigkommissionen og andet alvorligt Bygdesnak.