Da de havde spist og netop skulde sætte sig hyggeligt om det
runde Bord ved Sofaen, kom Pigen ind igjen med en Billet til
Kandidaten.
„Hvad er det nu? — er det igjen den afskyelige Kruse?“ spurgte Clara.
„Ja det maa være noget af særdeles Vigtighed, siden han skriver, jeg maa komme iaften; jeg faar vel gaa da.“
„Det skulde du slet ikke; jeg er vis paa, det er tidsnok imorgen.“
„Nei Clara! husk, vi er ikke længer uafhængige; har du taget din Byrde helt op, vil ikke jeg lade min ligge. Ydmyge os vil vi ikke, men vi faar bøie os — ikke sandt Far?“
Den Gamle mumlede noget og saa hele Tiden paa sin Søn; og da Abraham havde sagt Godnat og gik mod Døren, var det ligesom Professoren vilde reise sig, for at sige noget eller holde ham tilbage; men han sank sammen igjen og skjulte sit Ansigt i Hænderne.
Clara fulgte sin Mand ud, og bad ham under mange Kjærtegn komme snart hjem; hun vilde vente paa ham. Det huede hende slet ikke, at han strax skulde falde i Hænderne paa denne Kruse; han havde ogsaa nogle taabelige, overdrevne Anskuelser.
„Nei Clara! — hvor Far er bleven gammel!“ sagde Abraham, da hun hjalp ham med Frakken; „tænk jeg saa ham skjælve, da han tog Thekoppen! og han, som har havt saa sikker en Haand — stakkels Far!“
Paa Veien var han endnu saa optaget af dette, at han ikke kom til at anstille Betragtninger over, hvad det vel kunde være, Kruse vilde ham.
— De var begge lidt forlegne, da de mødtes; Kruse trykkede hjerteligt hans Haand:
„Stakkels Gut! — det kom vel over dig som et Tordenslag; men jeg tænkte, det var bedst, du fik det fra mig —“
„Ja ja! — du skal have Tak for Telegrammet; det var vel betænkt af dig.“
„Jeg sendte Bud efter dig iaften, det maa du undskylde, fordi jeg — rent ud sagt — har gaaet i den pinligste Uro i disse Dage — ja mange andre med mig. Det glæder mig at se dig saa freidig, for saa kan jeg vide, alt er iorden; men uforsigtigt var det —“
„Hvad mener du?“ spurgte Abraham, og en dunkel Anelse om noget forfærdeligt sammensnørede hans Strube.
„Hvad jeg mener? — er du gal — Gut! Pengene naturligvis! — du har dem vel? — Arbeidernes Penge — Byggefondet og Sygekassen?“
