„Du er skinsyg, — jo du er —“
„Aa neigu er jeg ikke skinsyg — nei!“
„Tror du ikke jeg, som du selv siger ser saa skarpt, kan se Skinsygen pible ud af Øinene dine! — det er ogsaa et smukt Træk af digl husker du de Tider, da du talte i høie Toner om Ligeberettigelsen, de samme Fordringer til Manden som til Kvinden, den gjensidige Tillid —“
„Nuvel! — hvad saa?“
„Hvad saa? — jo du er en nydelig Eman — — Emancipist!“ raabte Fru Clara; „du er ikke et Haar bedre end alle de andre væmmelige Mandfolk; mens du forlanger af din Kone —“
„Hvad mener du Clara! — jeg?“
Da vendte hun sig lige mod ham, og hendes smukke blaa Øine blev kolde som Glas.
„Grete Steffensen“ —— sagde hun halvhøit.
Abraham fór iveiret ved Navnet, og hun greb det strax:
„Ja du ser, jeg ved Besked; du synes kanske, det klæder dig at komme her med din afskyelige og ugrundede Skinsyge, naar du selv har saadant paa din Samvittighed.“
„Men du er jo aldeles gal — Clara! — det er jo en stakkels, blind Pige —“
— „ja blind maatte hun ogsaa være —“
— „for at blive indtaget i mig?“ fuldendte Abraham og maatte alligevel le.
„Det var aldeles ikke det, jeg vilde sagt,“ svarede Clara og vendte sig bort; thi det var det, hun vilde sagt; men hun stansede, fordi hun følte, at det var altfor taabeligt.
Imidlertid gjenvandt hun snart sin Sikkerhed, og idet hun gik forbi ham, sagde hun med sin Moders Stemme:
„Hvorom alting er, saa skal jeg frabede mig din Skinsyge; pas du dig selv, saa skal nok jeg passe mig; — Godnat!“
— Efter denne Samtale fik Abraham en Frygt for, at Sladder og onde Tunger kunde ødelægge hans Forhold til Grete; og hun var ham ganske uundværlig. Lidt efter lidt var hans Kjærlighed gledet bort fra Clara; han havde jo snart indseet, at det var umuligt at bevare det Sværmeri, hvormed han fra først af havde elsket hende; og naar det endnu ikke fuldt ud var ham bevidst, hvor fjernt fra hinanden de i Virkeligheden levede, saa var det nærmest, fordi der laa i Abrahams Karakter en bestemt Ulyst til at gaa dybt i et Forhold, hvor han kunde formode, at der paa Bunden laa noget sørgeligt eller foruroligende.
Men den Trang til hengiven Kjærlighed, som intet Svar fandt hos
