Og han bed strax paa; men hun rykkede for tidligt i Snøret
Thi saa lidet fin Marcussen end var, saa narrede en Kvinde ham ikke let; og da han strax mærkede, hvad han skulde bruges til, forblev han hendes ærbødige Kavaler uden nogensinde at ville mærke de smaa Vink om at komme nærmere.
Clara blev forbauset og ærgerlig; denne Smaastadsløve vilde han ikke bøie sig! — hun vilde tvinge ham. Men derved blev hendes Væsen saa underligt forceret, at Abraham engang vovede at sige til Clara efter et Selskab:
„Hør! — du forkjæler os denne Marcussen!“
„Hvad mener du?“
„Du gjør for meget Væsen af ham; han er jo ikke andet —“
„end din Fars Kontorist? — det var vel det, du vilde sige; jo du mener det rigtignok ærligt med dine Talemaader om Frihed og Lighed; naar alt kommer til alt, er du en latterlig Aristokrat.“
„Det var ikke noget om hans Stilling, jeg vilde sagt —“
„Jo det var netop det, du vilde sagt; jeg saa det paa dig.“
Abraham Løvdahl havde været gift i snart to Aar; det var ikke længer saadanne Ting, han disputerede om, og han vilde i Taushed tage fat paa sin Avis.
Men nu vilde Clara netop vide Besked, hun forlangte at han skulde forklare, hvad han mente med sine Insinuationer, med saaledes at kaste sig over hende med Bebreidelser og —
„Naa naa — Clara! — svar mig: synes du virkelig, Marcussen er comme il faut?“
„Han er smuk, meget smukkere end du.“
„Hver sin Smag,“ svarede Abraham muntert; han vidste godt, han var vakker nok, og at hun kun sagde det, for at ærte ham; „men synes du, han er fin?“
„Aa ved du hvad! — jeg kjender flere Ægtemænd, som kunde lære Hensynsfuldhed mod Damerne af Hr. Marcussen.“
„Tror du, disse galante Hundekunster vilde klæde en Ægtemand?“
„Du kunde jo prøve. Men nu vil jeg vide, hvad du har at bebreide mig overfor Marcussen?“
„Hans Rygte —“
— „kjender jeg, de fleste Mandfolk har et temmeligt medtaget Rygte; vil du kanske kaste den første Sten?“
„Jeg vil slet ikke tale om mig selv; men det undrer mig, at du Clara! som virkelig ser saa skarpt, naar du vil, — at du ikke opdager den indre Raahed, som skinner gjennem Marcussen fra Hoved til Fod?“
