„Jeg tænkte mig næsten det; — Hr. Bankchefen tager let Skræk.“
„Ganske vist, altfor let,“ svarede Christensen godmodigt; „men jeg er saa at sige voxet op i Vexler og Papir; og det er ikke ad den Vei man bliver, hvad Professoren vel vilde kalde en modig Mand.“
„Efter min Formening kan man ikke uden videre overføre sine Erfaringer fra et Bankinstitut til en produktiv Forretning som en Fabrik.“
„Det har De Ret i — Hr. Professor! — det kan man ikke,“ svarede Bankchefen anerkjendende; han lagde sig bagover i sin Stol og strøg sig over Ansigtet, alvorlig og værdig med al den Aplomb, han eiede, naar han følte sig som Situationens Herre.
Professoren mærkede det og holdt sig ligesaa stiv og imponerende i sin brede Lænestol foran Fortuna, som halvt svævende rakte ham sin Krans.
Et Øiebliks Pause udfyldte Stormen ved at kaste sig i en vanvittig Hvirvel ned fra Hustagene og piske med de nøgne Lindegrene, saa gammelt Løv, Vand og Sand raslede mod Ruderne.
„Det er ikke noget indbydende Reiseveir,“ sukkede Bankchefen.
„Skal De reise?“
„Jeg skal jo til Carlsbad — som sædvanligt.“
„Men det er jo længe til.“
„Ikke saa længe endda; for iaar vil jeg tage den første Saison, den er mindre kostbar; og jeg tænker de fleste blandt os — baade store og smaa vil for Fremtiden nødes til at indskrænke sig.“
„Det tror jeg aldeles ikke,“ raabte Professoren ivrig; „Herregud! — hvad skal disse Mennesker i denne fugtige Afkrog af Verden yderligere give Afkald paa? — her er jo ikke andre Fornøielser end at drikke sig fuld, — ingen Musik, intet Theater, ingen offentlige Forlystelser. Nei — nei! — lad os ikke tænke, at Livet her skal blive endnu graaere og tristere: snarere vil jeg dog haabe, at den Opkomst, hvori Byen fortiden befinder sig, at den vil føre til et lettere og lysere Liv baade for store og smaa.“
„Ja lad os haabe det — Hr. Professor! — det gjør godt at høre Dem tale saa tillidsfuldt; Gud give De fik Ret.“
„Men se Dem dog om — Christensen! se hvorledes det ene Foretagende sættes igang efter det andet —“
„De gaar nu ikke alle lige godt.“
„De mener?“
„Jeg mener for Exempel, at vor Fabrik i det løbende Aar vil mangle Driftskapital.“
„Der er ingen Grund til Ængstelse, vi har meget store Beholdninger, hvis Realisation —“
