— Professorens Fødselsdag var en Fest for Byens Herrer, og
især efter Fruens Død havde den store Middag efterhaanden antaget
en særegen Karakter med traditionelle Taler og løierlige Ceremonier.
Abraham var fremdeles i sin Kampstemning; men der blev ingen Anledning til Udbrud. Clara var mild og elskværdig, from som et Lam. Hun havde nemlig havt en Samtale med sin Svigerfader, i hvilken de vare blevne enige om, at Abraham fortiden var nervøs og burde snakkes efter Munden, for ikke at blive værre.
Hellerikke ved Bordet forefaldt der noget, som kunde foranledige ham til at rykke ud paa nogen Maade; Alverden var saa blid og plirøiet og hjertens fornøiet.
Og alt som han saa Rusen øge hos de andre og selv drak ubekymret med, udviskedes Samfundskampens strænge Billeder, og Arbeidernes fremrykkende Kolonne overdøvedes af den muntre Klirren med Glas og Gaf1er.
Han reiste sig og gik opover, for at drikke et privat Lykønskningsbæger med sin Far, saaledes som de pleiede paa denne Dag.
Professoren forlod strax sin Plads ved Bordenden og trak sin Søn hen til Vinduet, hvor de kunde snakke uforstyrret af det larmende Bord.
„Jeg vidste nok, du vilde komme — min egen kjære Abraham,“ sagde Professoren hjerteligt og lagde ham sin venstre Arm om Skulderen.
Abraham blev rørt og stammede; men Faderen vedblev: „Vel kan der være adskilligt Humbug ved mangt og meget her i Verden; men du maa ikke undervurdere Betydningen af et godt og venskabeligt Forhold mellem Arbeideren og Arbeidsherren; jo nøiere de bindes sammen —“
„Man binder sig ikke nøie til Arbeiderne med Champagne og Sølvtøi,“ svarede Abraham kjæk; det var Alvor med ham denne Gang; han havde en Idé, som han vilde holde frem.
„Hvorledes mener du det?“ spurgte Faderen og tog sin Arm til sig.
„Jeg var idag nede blandt Arbeiderne — Far!“
„Jeg saa dig.“
„Og jeg sluttede mig helt og holdent til dem; og de samlede sig alle om mig!“
„Du stiftede en Forening?“ — spurgte Faderen koldt.
„Nei — ingen Forening — ingen udtrykkelig Forening; men vi sluttede os sammen — forstaar du — saadan rigtig hjertelig Sammenslutning, saadan — trohjertigt, — ser du —“ Abraham be-
