somom du her i Huset er saa optaget af Kvindernes Tale og Omgjængelse.“
Nu var Fennefos saa træt, at han næsten isøvne hørte paa den Gamle; han forstod, at de vilde have ham bort fra Madame Torvestads Hus, og det vilde han gjerne selv.
„Der er mange Folk samlet,“ blev Farveren ved, „oppe paa Gaarden, og flere blir der snart, naar Høsten begynder. Det vilde være godt — mente nogle af os — om vi havde en paalidelig Mand der, som baade kunde arbeide og tale Guds Ord i Hvilen. Sivert Jespersen og de andre har jo saameget at varetage i Byen; og saa mente vi da, at vi vilde spørge, om Hans Nilsen vilde flytte derop?“
„Det vil jeg gjerne gjøre, hvis I tro det gavnligt.“
„Vi havde tænkt, om du vilde gaa derop imorgen?“
Fennefos blev lidt overrasket, men samtykkede for at faa Fred; og saasnart Farveren var gaaet, kastede han sig paa Sengen og faldt i Sevn.
— Madame Torvestad stod en Stund og betænkte sig, som hun pleiede, da Hans Nilsen var gaaet. Derpaa aabnede hun med en vis Høitidelighed Døren til Væverstuen: „Henriette! gaa op og læg dig!“
„Ja Moder!“ — svarede Henriette, som efter Samtalen med Fennefos var falden i en af sine dybeste Forknyttelser; hun nærmede sig skjælvende til Moderen, for at sige Godnat, skjønt Solen stod høit paa Himmelen.
„Jeg vil ikke sige Godnat til dig, og du skal hellerikke have nogen Aftensmad,“ sagde Moderen og lukkede Deren.
Saaledes begyndte de store Afstraffelser i Gnadau; og Madame Torvestad mindedes endnu, hvorledes det kunde bøie den stridigste. —
— Da Jacob Worse vaagnede Morgenen efter Randulfs mindeværdige Fødselsdag, følte han sig overordentligt ilde. Hovedet var tungt og fuldt af travle Bankninger, og i Maven kjendte han Ondet.
Hans Kone var for længe siden staaet op; og Worse vaagnede egentlig derved, at to af Søhusfolkene kom ind og tog hendes Seng, som stod lige ind til hans.
„Hvad er det, I bestiller? —“ spurgte han gnavent.
„Vi flytter Madamens Seng ind i Stuen.“
„Hvad er det for noget Vas?“
„Hys — hys! —“ sagde den gamle Søhusformand. „Kapteinen maa ikke blive sint: I er syg — Kapteinl — og maa ikke snakke — skulde jeg sige fra Madamen.“
