var overhovedet et Ord, der passede paa Unge-Konsulen, somom det var opfundet for ham; baade hans Person og hans Liv gav overalt dette klare kolde Gjenskin af Korrekthed ud i de yderste Fibre.
Foruden den vidtløftige Forretning og den store Formue, han havde arvet, havde Konsul Garman ogsaa arvet en ubegrændset Beundring og Respekt for sin Fader. Morten W. Garman — Gamle-Konsulen — modtog i sin Tid Sandsgaardeiendommene, som dengang ikke stod høit i Værdi, temmeligt belæssede med Gjæld, og Forretningen i stor Forvirring efter sin Fader. For at holde det hele sammen gik Morten W. Garman i Kompagni med en gammel rig Skipper ved Navn Jacob Worse — deraf Firmanavnet. Støttet af gamle Worses Penge kom der Liv i den faldefærdige Forretning og Morten Garmans store Dygtighed gjorde i faa Aar Firmaet til et af de betydeligste paa Vestkysten.
Men da den gamle Worse døde, og hans Søn traadte ind i Firmaet, viste det sig, at Morten Garman og den unge Worse ikke kunde arbeide sammen. „Efter venskabelig Overenskomst“ traadte da Worse ud med en betydelig Formue, og Garman beholdt Familieeiendommen Sandsgaard og Firmaet. Fra denne Tid daterede sig egentlig den store Rigdom hos Garmans, medens Worse i kort Tid ødelagde sine Penge, og døde insolvent. Folk mumlede om, at Worse nok var kommen lidt hovedkulds ud af Forretningen just som de gode Tider begyndte; men der var nu engang Lykke med Garmans.
Forresten saa det ud til, at ogsaa Worse’s Enke og Søn, der drev Forretning i Byen, skulde arbeide sig op igjen især i den senere Tid. Men hvorledes det end kunde hænge sammen med Skilsmissen mellem Garman og Worse, saa kunde aldrig nogen beskylde gamle Morten W. Garman for Uhæderlighed i Forretningen. Og hans Søn — Christian Fredrik — fortsatte nøiagtigt i sin Faders Spor, ovetralt følgende den Rettesnor: hvad vilde Far have gjort i det Tilfælde?
Saaledes øgede Velstanden jævnt og det hele gik sikkert og ensformigt, indtil Unge-Konsulen begyndte at blive gammel og hans ældste Søn — Morten kom hjem fra Udlandet og traadte ind i Firmaet. Men fra den Tid fulgte der flere Forandringer.
Den Unge — „Grossereren“, som han kaldtes, havde Hovedet fuldt af nye, udenlandske Ideer: der skulde rendes omkring i Byen, skrives og telegraferes Verden rundt, tilbydes og anbefales — altsammen Ting, der var Garman & Worse ganske nyt og modbydeligt.
