Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/506

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og der blev bare fler og fler, som kom og tiggede. Men nu lader jeg bare Pigen svare: „vi har vore visse“. Saa ved man, at ingen uværdige faar, og saa kan man da se usynlige Frugter — nei — velsignede Frugter —; hvorlede svar det nu Kapellanen sagde, det var baade saa sandt eg saa smukt.“

„Synlige Frugter til Velsignelse —“ sagde Kapellanen beskedent rødmende.

„Ja — saa var det —“ sagde Fruen og gjentog Ordene halvhøit, for at huske dem.

„Jeg for min Del tror nu ikke engang, at det er Ret at give og hjelpe iflæng —,“ sagde den nye Politimesters unge Frue og sænkede beskedent sine smukke Øine.

Kapellanen bukkede anerkjendende for Fruen og gjorde opmærksom paa, at det ogsaa hedder i Skriften, at det ikke er Ret at tage Brødet fra Børnene og kaste det for de smaa Hunde. Dertil knyttede han nogle Bemærkninger, hvori han atter fremholdt, at den Forening for faldne Kvinder, man her var samlet for at stifte, strængt burde holde sin Virksomhed inden St. Petri Menigheds Grænser.

Grosserer With havde igrunden ikke det mindste at indvende herimod. Han havde talt nogle almindelige Ord i hyt og Veir, for at sige noget. Nu maatte han da forklare, at det blot havde været hans Mening — saaledes i store Drag — hm! at give en Antydning af, hvad der efter hans — hm! — Formening burde gjøres ligeoverfor dette hm! — dette Samfundsonde.

Kapellanen komplimenterede ham for de værdifulde Bidrag, Konsulen havde ydet til Sagens Belysning, hvorefter Diskussionen om dette Punkt betragtedes som afsluttet, og det af Kapellanen foreslaaede Navn blev vedtaget: Foreningen for faldne Kvinder af St. Petri Menighed.

Konsul With glattede sine sorte Knebelsbarter og lurede sig til at se paa Uhret. Det var hans Kone, som havde tvunget ham til at deltage i denne Forsamling, hvori der foruden ham ikke fandtes andre Herrer end Kapellanen. Forøvrigt var det et Udvalg af Byens allerfineste Damer, der var traadt sammen i denne Anledning ifølge Indbydelse fra Kapellanen. Konsul With var taget med, fordi man ønskede et af Byens rigeste og bedste Navne blandt Stifterne.

Ondskabsfulde Mennesker vilde kanske finde, at Konsulen tog sig lidt underligt ud netop i en Forening af den Art; thi han havde i Virkeligheden ikke det bedste Rygte.

Nogle fandt en Undskyldning for ham i den Omstændighed, at Konsul With næsten havde gjort, hvad Kierkegaard vil, at Luther