uforglemmelig for gamle Svendsen, og han pleiede at regne fra den som en Mærkedag.
— Samme Dag bragte ogsaa Posten blandt andet et lidet Brev til Morten Garman. Han aabnede det, smilte paa en underlig Maade og sendte det ovenpaa til Fruen.
Fanny tog de to Kort, som laa indeni; paa det ene læste hun et Damenavn — hun kjendte Familienavnet, det var en rig Slægt i Hovedstaden, og paa det andet stod: Georg Delphin.
Hun stod foran Speilet med hans Kort i Haanden, og iagttog opmærksomt sit Ansigt, medens al den virkelige Sorg, hun havde følt over ham, forvandlede sig til Krænkelse og Bitterhed. Alt foregik indeni hende; men paa Ansigtet kom der næsten ikke en Skygge. Hun havde vænnet sig til disse Øvelser foran Speilet; dette var en Generalprøve, og hun bestod den. Kun de fine Rynker omkring Øinene vibrerede lidt; men saa smilte hun og da vare de fortryllende. Der skulde ikke nogen Sindsbevægelse ødelægge hendes Skjønhed, og mens disse sex Aars Smerte og Bitterhed brød op igjen, stod hun glat og deilig som altid og holdt Vagt over sig selv.
Huslægen kom ind i det samme.
„Har De talt med min Mand? — Doktor!“
„Nei — Frue! feiler han noget?“
„Om han feiler noget? — det undrer mig virkeligt, at De spørger,“ svarede Fanny skarpt, „ser De da ikke, at han er udslidt — overanstrængt; han maa til Carlsbad iaar, ellers gaar han tilgrunde!“
„Ja—ja! Frue!“ sagde Lægen godmodigt, „det kunde han ganske vist have godt af; men De ved selv, han svarer altid, at han ikke har Tid — og saa —“
„Bah! —“ svarede Fru Fanny og vendte sig, „skulde en Doktor bryde sig om sligt!“
Doktoren gik lige ned i Kontoret og skræmte Morten i den Grad, at Reisen blev fastsat til næste Uge.
Jacob Worses „Forsvinden“ — som det blev kaldt, vakte megen Røre; men Forbauselsen steg, da der kom Telegram om hans Forlovelse med Rachel Garman. Samtidigt bad han Morten besørge alting til Brylluppet, da de agtede at gifte sig strax efter Hjemkomsten.
Morten svarede efter sin Kones Raad, at Doktoren havde „befalet“ ham at reise til Carlsbad strax. Men han foreslog de Forlovede et Møde i Kjøbenhavn, saa kunde de vies der.
Derpaa indløb samtykkende Svar og Dagen blev fastsat.
