— færdig med den Dag. Det er mit Husraad, det holder Liv i mig; til det duer jeg ogsaa; men videre rækker ikke mine Evner.“
„Jeg sagde for lidt siden, at jeg misundte Dem Deres kolde Forstandighed; det var just ikke nogen pen Maade, jeg sagde det paa idetheletaget kommer jeg ofte — jeg ved ikke hvorfor — til at tale — til at tale til Dem —“ hun stammede og blev en Smule rød.
„— lidt aabenhjertigt — mener De?“ sagde Worse og lo saa smaat, „lad mig haabe, at det er, fordi De finder mig værdig til det.“
Hun saa igjen op paa ham; men han saa paa et Landkort over hendes Hoved.
„Nuvel —“ sagde Rachel, „maaske er det derfor. Men hvad jeg virkeligt misunder Dem, det er denne Lyst til Arbeide — eller rettere sagt — ikke saameget Lysten, thi den har jeg ogsaa; men at De har fundet et Arbeide, som tilfredsstiller Dem; — at De kan arbeide — deri ligger det —“ tilføiede hun eftertænksomt.
„Det har altid været min Mening om Dem — Frøken! at det ørkesløse Liv, en Dame i Deres Stilling næsten er nødt til at føre her hjemme, sent eller tidligt maatte blive Dem aldeles utaaleligt.“
„Jeg kan ikke arbeide,“ svarede hun modfaldent.
„Nuvel! — saa prøv dog ialfald!“
„Hvor skal jeg tage fat? — naar ikke engang Far vilde have mit Arbeide —“
„Deres Fader kunde ikke forstaa Dem; heller ikke vil De have let for at finde tilfredsstillende Arbeide herhjemme. Men reis! — se Dem omkring! — De er rig og uafhængig; der er andre Lande, hvor der arbeides; der vil ogsaa være Brug for dem.“
„Raader De mig til at reise bort? — Hr. Worse!“ spurgte Rachel.
„Ja — det vil sige — jo, jeg tror, det er bedst for Dem; De vil ikke kunne udvikle Dem herhjemme, — De — kort sagt: jeg tror, De bør reise —“; i de sidste Ord fik han sin Stemme igjen, og han kunde roligt og uden at blinke se hende i Øinene.
„Men hvorhen? — en ensom Dame — uden Bekjendtskaber —; jeg er bange, De overvurderer mine Kræfter —“ sagde Rachel lidt uvillig; det var somom hun ikke ligte, at han raadede hende til at reise bort.
„Jo nu skal De høre,“ begyndte han hurtigt, „jeg har nogle Venner i Paris; det er egentligt et amerikansk Firma — „Barnett brothers“; men de har en Filial i Paris, og Mr. Frederic Barnett er en personlig Ven af mig —“
„De synes længe at have spekuleret paa at faa mig bort,“ sagde Rachel, „De har jo den hele Plan færdig.“
