Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
143
GARMAN & WORSE

Gud findes i Oprigtighed, ikke i Formerne; og jeg vil strængt gaa irette med min egen Stand der mer end nogen anden er stivnet hen i Former og Ceremoniel.“

„Det vil kunne koste Dem Deres Fremtid; iethvertfald vil de faa mange Fiender.“

„Men kanske ogsaa en og anden Ven.“

„Mit Venskab skal De faa,“ sagde hun, og rakte ham Haanden, „om De finder nogen Erstatning i det; De kan stole paa mig, om end alle de andre vende Dem Ryggen.“

„Tak! —“ sagde han næsten høitideligt og slap hendes Haand. Derpaa gik han hurtigt opover; men ikke gjennem Huset. Han tog en Sidegang og kom gjennem den lille Haveport ud i Gaarden.

Rachel stod længe og saa efter ham indover Alléen. Endelig havde hun truffet en Mand, som turde vove noget. Det havde aldrig Jacob Worse havt Mod til!


X.

Jacob Worses Moder var en af Byens Originaler. — Da hendes Mand døde, var han saa fallit som det omtrent er muligt at blive. I de sidste Aar havde han holdt Forretningen gaaende ved en utrolig Masse Papir; og ligetil sin sidste Dag førte han det flotteste Hus i Byen.

Alt dette faldt sammen til en Pakke Vexler, da han var borte. Folk rystede paa Hovedet, og Alle begav sig til Enken, for at beklage sig. Der kom baade Venner og Fiender; men alle var de Kreditorer. Nogle vilde sælge strax, andre vilde holde Boet gaaende, en vilde kjøbe Hestene underhaanden, og den Afdødes „Bostonparti“ slog sig sammen om at give Enken en maanedlig Understøttelse.

I nogle Dage gik Fru Worse i alt dette — forvirret og fortumlet ved den uventede Ruin. Hun havde aldrig kjendt det mindste til sin Mands Forretning, men været overbevist om at de vare meget rige. Og der sad hun nu Aftenen efter Begravelsen alene med sin Søn Jacob — en Gutunge paa syv-otte Aar.

Da kom der en liden tør, graa Mand ind i Stuen og hilste ærbødigt: „Godaften Fru Worse!“ — derpaa gik han hen til Bordet og lagde fra sig nogle Kontorbøger og Papirer.

Fru Worse kjendte ham godt; det var Hr. Peder Samuelsen — almindeligt kaldet Pitter Nilken —; han forestod Butikhandelen i Bagbygningen. Worses gamle Eiendom omfattede nemlig et helt