Richard og lagde sin Haand paa Broderens Skulder, „om Ungdommen gavner Verden stort ved at skraale, det skal jeg lade være usagt. Men at vi to ikke har gavnet Verden et Gran ved at holde vor Mund —, det er jeg ganske sikker paa!“
„Hvad be —? — aa Snak! Richard!“ sagde Konsulen uvilligt og vendte tilbage til sit Værelse.
Begge gik tilsengs og slukkede Lysene.
„Godnat — Christian Fredrik!“
„Godnat!“ svarede Konsulen kort. — Men da Onkel Richard var lige paa Nippet til at sove ind, hørte han Broderen raabe: „Pirre! — Pirre! sover du alt?“
„Nei!“ svarede denne og reiste sig op i Sengen.
„Hør du!“ lød det atter fra Konsulens Værelse, „der var dog kanske noget i det, du sagde. Godnat!“
„Godnat!“ svarede Legationssekretæren og lo saa smaat i Puden.
— En liden Stund efter snorkede de gamle Herrer fredeligt sammen.
Gustaf Oscar Carl Johan Torpander fortæredes af sin stille Elskov. Alle de Skillinger, han kunde afse, anvendte han dels til at smykke sin Person, dels til at traktere den Elskedes Broder. Thi han havde endnu aldrig havt Mod til at byde Marianne nogen Foræring.
Den Omvei, han saaledes maatte gaa i sin Kjærlighed, var ikke videre behagelig for Svensken, og Drikkelagene i Begmandens Hytte, som han var nødt til at være med i, forat faa se et Glimt af Marianne, vare ham rentud modbydelige.
Fra først af følte Marianne sig svært plaget af Bogtrykkersvendens Tilbedelse. Hun havde fra sin tidligste Ungdom været vant til at værge sig mod Mandfolkene; thi hun havde været saa smuk. Men efter hendes Ulykke var al den Hyldest, der bragtes hende, bleven mere lig Efterstræbelse, og den Afsky, hun viste, blev ialmindelighed modtaget med et vantro Smil eller en drøi Hentydning.
Der var noget over al Beskrivelse skrækkeligt i dette, at Mændene ikke længer vilde tro at hun mente det alvorligt, naar hun værgede sig; og derfor var hun ræd enhver, der nærmede sig.
Men da hun saa, at Torpander vedblev at holde sig paa den samme Afstand — høflig indtil Ærbødighed, blev hun tilslut vant til ham og endte med at føle etslags Medlidenhed med ham. Men for Tom Robson nærede hun en uovervindelig Afsky.
