lang, og den hele Tingest var ligesaa begsort som alt det, der tilhørte Anders.
Han pressede den fugtige Tobak nedi saa haardt han kunde; det gjaldt at faa saa meget, at det kunde vare et Par Dage. Derpaa fandt han sig en Torvglo ude i Skorstenen, som han lagde oppaa. Det var ikke let at faa Fyr; men saa smagte det ogsaa stærkt og godt af den brændende varme Røg. Saaledes sad han sammenkroget i Bænken, passende paa som en Smed hvergang Tom bød ham Kruset: „Tak Mr.Robson!“ — han spyttede ud, tørrede sig om Munden og drak.
Men Martin blev sintere og sintere: „Er det ikke nok —“ skreg han, „at vi slider os helseløse for disse Mennesker! — vil de ogsaa raade over hver Bid, vi æder, og hvert Glas, vi drikker! Se bare, hvordan de bor — hvordan de lever deroppe! hvem har skaffet dem alt det? — jo vi — Far! vi, som har slidt herhjemme og nordpaa i Fisket og ude med Skibene — Aar efter Aar — Søn efter Far! slidt og kavet i Stormen og vaaget om Natten i Haglbyger og Snedrev, forat føre Rigdommen uskadt hjem til dem. Og se saa, hvordan vi har det! — i en Rad med Grisehuse bor vi, — som vi ikke engang eier — ingenting eier vi, de deroppe eier det alt — altsammen! Klæder, Sko, Mad og Drikke, Hus og Hjem, Legeme og Sjæl; every bit!“
Begmanden rokkede frem og tilbage, spyttede og tog igjen fat paa Piben.
„Eiendom er Tyveri —“ begyndte Væggelusen, han saa der var en Pause.
Men Martin lod sig ikke stanse: „Der er ingen Mennesker i Verden,“ skreg han, „som taaler sligt! hvorfor gaar vi ikke op og siger: Del — del med os, som har havt Arbeidet! — nu kan det være nok med Blodsugeriet! — Men nei! vi er ikke andet end gamle Kjærringer — alle Mand! sligt blev aldrig taalt i Amerika!“
„Hahaha! nu var du god igjen!“ lo Tom Robson, „du tror kanske, Folk deler broderligt i Amerika? nei — Gutten min! der skulde du Pinedød faa andet at føle!“
„Kanske Arbeidsfolk lever slig i Amerika som vi?“ spurgte Martin lidt uvis.
„Nei, men de gjør noget andet, som du ikke kan,“ svarede Tom.
„Hvad gjør de —“ spurgte Martin.
„De arbeider — Far! og det gjør hverken du eller nogen herhjemme!“ raabte Tom Robson med et tungt Slag i Bordet, han begyndte at blive drukken.
„Hva falls? — arbeta! — jo ta mig Fan —“ begyndte Svensken.
