blevne dem formeente af Jørund, samt til visse Indtægter af Kathedralkirken og Fordele af Erkebiskoppens Gaard, hvilke ligeledes maa have været dem forholdte. Desuden gives Forklaring over mange Rettigheder-, de havde nydt lige til Jørunds Tid, og navnligen under Erkebiskop Jon. De havde bestyret og opbaaret Indtægterne af alle dem tilkommende Præbender ogsaa under disses Ledighed, og Erkebiskoppen havde aldrig besat samme uden efter Overlæg med og Samtykke af Chorsbrødrene. Med deres Raad og Samtykke havde Erkebiskoppen stadfæstet vedkommende Kapitlets Valg af Biskopper, Abbeder og Abbedisser, eller beskikket saadanne der, hvor ingen Kapitler fandtes, som f. Ex. Priorerne af Kastel-Klosteret i Konghella og Elgesæter Kloster ved Nidaros, – ligesaa beskikket Embedsmænd ved Kathedralkirken, og det ikke alene de vigtigere, som Raadsmand i Erkebiskoppens Gaard, Skolemester, Skatmester, Pønitentiarius (den som hører Skriftemaal og paalægger Pønitens) og Sakristan (Seglbevarer og Sekretær samt Tilsynsmand med det hellige Inventarium), men ogsaa de lavere Bestillingsmænd lige ned til Klokkere, – endelig foretaget Ordination og bestemt Skrift. Ingen Mand læg eller lærd var lyst i Ban uden Chorsbrødrenes Raad og Villie. Erkebiskoppen havde aldrig visiteret Kirker eller Klostere uden at have havt to eller flere af Chorsbrødrene med sig. Naar Erkebiskoppen ei var ved sit Sæde, havde Chorsbrødrene øvet al biskoppelig Dommermyndighed samt besat ledige Kirker, tilsat Vikarier, holdt Prestemøder, givet Dispensationer og saadant mere. Endogsaa i Erkebiskoppens Nærværelse havde de ofte ladet paagribe, fængsle og straffe urolige Klerker. Endelig havde de med Erkebiskoppen fort Tilsyn med Kirkens Inventarium[1]. Man seer hvilken Magt Nidaros’s Kapitel havde vidst at tilegne sig, og kan let begribe, hvor bunden en stolt og myndig Erkebiskop maatte finde sig ved at have et saadant Collegium ved sin Side, der ikke alene paastod at være hans Raad, hvilket skulde høres af ham ved Udøvelsen af hans Embedsmyndighed, men ligefrem fordrede at dele denne med ham i flere vigtige Stykker.
At Jørund, ledet af sit heftige, herskesyge Sindelag, har i mange Maader forgaaet sig imod Chorsbrødrene ved at krænke deres hevdede Rettigheder, er utvivlsomt, ligesom og at han har behandlet dem paa en uforsigtig, udfordrende Maade uden billigt Hensyn til den vigtige Plads, Kapitelet canonisk retligen indtog i Kirken; men ligesaa vist er det ogsaa, at Chorsbrødrene i sin Modstand gav ham Lige for Lige uden synderlig at agte hans erkebiskoppelige Høihed og sit eget underordnede Forhold. Erkebiskoppen, som naturligviis helst vilde kue dem
- ↑ Tre Vidnesbyrd, det ene af 20de Febr. 1293, og de andre to udaterede, N. Dipl. III. 34, 36–41.
