som forhen havde været saa nøie sammenknyttede i den norske Statsforfatning, og det var – i det mindste stiltiende – erkjendt, at den kirkelige Lovgivning, endog ihvad der angik Kirkens ydre Forhold, dens Forhold til Staten, ikke kunde og burde udgaa ganske fra den samme Kilde og paa den samme Maade som den verdslige Lov. Hvorledes og af hvem Kirkeretten skulde ordnes, var imidlertid ikke dermed afgjort, og herom viste sig snart, at stor Meningsulighed raadede mellem den verdslige og den geistlige Magt. Landets verdslige Høvdinger gjorde paa den ene Side fælles Sag med Kongen, og saa endogsaa Erkebiskoppens hierarchiske Færd i et ugunstigere Lys og med mere hadefulde Øine, end den gudfrygtige og fredelskende Magnus selv gjorde. Paa den anden Side stod Erkebiskop Jon heller ikke ene i den Kamp, som truede med at udbryde. Geistligheden i den norske Kirke, især den høiere, var nu besjælet af en ganske anden Standsaand end for hundrede Aar siden. Den sluttede sig med Enighed om sin dygtige Høvding, og flere af dens Formænd lignede ham ikke alene i Anskuelser, men ogsaa i Nidkjærhed, Kraft og Indsigter.
De med Erkebiskop Jon samtidige Biskopper i den norske Kirke maa her nævnes: – I Bergen levede Biskop Peter[1] til 1270. Til hans Eftermand valgtes og indviedes samme Aar Presten Askatin, der nærmest forud var Kong Magnus’s Kansler, og som endnu tidligere havde været Kong Haakon Haakonssøns Kapellan og i 1250 samme Konges Sendemand til Keiseren, ligesom han i Aarene 1264–1266 havde været Kong Magnus’s Underhandler i Skotland og som saadan deeltaget i Afslutningen af Freden til Perth[2]. Askatin døde i 1277 og havde til Eftermand Prædikebroderen Narve, der blev indviet 1278[3]. – I Stavanger levede Biskop Thorgils[4] til 1276. Hans Eftermand var Arne, der blev indviet 1277[5]. – I Hamar var Gillebert[6] Biskop indtil henved 1278, i hvilket Aar Thorfinn blev viet til hans Eftermand[7]. – I Oslo var, som nys er omtalt, Andreas Biskop siden 1267[8]. – Paa Orknøerne døde Biskop Henrik[9] i 1269. Hans Eftermand Peter blev indviet 1270[10]. – Paa Færøerne døde Biskop Gaute 1268 og havde til Eftermand Erlend, Chorsbroder af Bergen, der blev indviet 1269[11], og som i henved 40 Aar styrede Biskopsstolen. – Bi-
- ↑ S. o. f. I. 435.
- ↑ Fornm. s. X. 48, 155; Torf. h. N. IV. 343–345; Isl. Ann. 140. Hvorvidt han, som Flere antage er samme Person som den Askatin, der i 1223 nævnes som Abbed af Hovedø, forekomme mig tvivlsomt. S. o. f. I. 346. jfr. Langes Klh. 626.
- ↑ Isl. Ann. 154, 156.
- ↑ S. o. f. I. 435.
- ↑ Isl. Ann. 146, 154.
- ↑ S. o. f. I. 427, 435.
- ↑ Isl Ann. 156.
- ↑ S. o. f. II. 3.
- ↑ S. o. f. I. 435.
- ↑ Isl. Ann. 138, 140.
- ↑ Isl. Ann. 138; Bp. Arnes S. c. 5.
