I Sigurds Sted udvalgte Nidaros’s Chorsbrødre om Vaaren 1252, Sørle, Chorsbroder af Hamar, hvis Æt og Forhold forøvrigt ikke kjendes. Som Archielectus, rimeligviis strax efter sin Udvælgelse, udstedte Sørle i Nidaros et Brev, hvorved han indstiftede et fælles Bordhold for Chorsbrødrene og dertil skjænkede Grund og Gaard, samt Biskopstienden af tre Sognekirker i Nidaros’s Biskopsdømme, nemlig af tvende Kirker i Byen og af een paa Landet[1]. Man maa af Tiden, paa hvilken denne Gave gjordes, og af baade de forhaanden værende og senere Forhold nære nogen Mistanke om, at Sørles Valg ikke har været ganske upaavirket af egennyttige Forhaabninger fra Chorsbrødrenes Side; og vi finde her maaskee det første Spor til en Stræben hos det nidarosiske Kapitel efter større Selvstændighed og deraf følgende virksommere Indgriben i den hele erkebiskoppelige Styrelse. Eftertiden viste i det mindste, at en saadan Tanke næredes af Chorsbrødrene, og at det lykkedes dem i fuldt Maal at virkeliggjøre den. At de benyttede et Slags Valgkapitulationer som Middelet, er høist sandsynligt. Sørle drog samme Sommer 1252 til Rom og modtog – som det synes – Begyndelsen af 1253 sin Indvielse af Pave Innocentius IV. Dennes Brev til Sørle „Nidaros’s Erkebiskop“, hvorved Erkestolen stadfæstes i sine Metropolitanrettigheder, er givet i Perugia den 25de Februar 1253[2]. Paa denne Dag, eller strax forud er saaledes udentvivl Indvielsen foregaaet. Tvende Nidaros underordnede Biskopsstole bleve ved samme Leilighed besatte, idet nemlig Sørle under sit Ophold ved den pavelige Kurie indviede Peter, en Prædikebroder, til Biskop af Hamar, og en vis Rikard, maaskee en Engelsmand, til Biskop af Suderøerne[3]. Den sidstes Indvielse ved Nidaros’s Erkebiskop, man kan sige under selve Pavens Øine, ligesom og den Omstændighed, at Pavens sidstomtalte Brev udtrykkelig nævner Suderøernes Biskopsstol som hørende under Nidaros’s Provins, viser tydeligen, at ingen Misforstaaelse fra Kuriens Side i Henseende til bemeldte Metropolitanforhold nu fandt Sted. Af hvem Rikard er bleven valgt, siges ikke; men det fortælles i den manske Biskopskrønike, at Suderøernes Biskopsstol, efter Biskop Simons Død i 1243, stod ledig i sex Aar, saa at øiensynlig en eller anden Urede med Salget af hans Eftermand maa have fundet Sted. Det er ikke usandsynligt, at i Anledning af Biskop Rikards Indvielse Abbediet Furnes’s Ret til at vælge den suderøiske Biskop, paa Sørles
Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/433
Denne siden er korrekturlest
45.
Sørle niende, og Einar Gunnarssøn tiende Erkebiskop. Rigsarvefølgen i Norge ordnet under Kirkens Medvirkning.
