Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/432

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

men vi ville dog her paa eet Sted opregne dem. I Bergen var Arne Biskop siden 1226 og overlevede Erkebiskop Sigurd. I Stavanger var det samme Tilfælde med Askel. Denne havde, som før nævnet, været Kong Haakons Kapellan eller Kansler, før han blev Biskop, og Kongen synes at have baaret megen Godhed for ham. En af Norges foregaaende Konger Magnus, rimeligviis Magnus Erlingssøn, havde i sin Tid skjænket Stavanger By til den derværende St. Svithuns (St. Svetonii) Kathedralkirke; men Gaven var igjen senere kommen fra Kirken. Kong Haakon stadfæstede den imidlertid paa ny „ifølge Biskop Askels, sin Vens, Bøn“[1]. I Oslo levede Biskop Orm til 1244 og havde til Eftermand Thorkel, som igjen døde 1247 eller tidlig i 1248. I hans Sted kom Haakon, som før var Skolemester, og blev indviet om Høsten 1248 under Kongens og Erkebiskoppens Ophold i Viken[2]. I Hamar blev, som ovenfor omtalt, i 1232 Paal Biskop. Han døde i 1251[3], og hans Eftermand Peter fik ikke sin Indvielse af Erkebiskop Sigurd. Paa Orknøerne fulgtes, som nylig berørt, Biskop Jofreyr i 1248 af Henrik, der blev indviet samtidig med Haakon af Oslo. I Skaalholt var Magnus Gissurssøn Biskop til 1237 og efter ham Sigurd Thetmarssøn fra 1238. I Hole blev Botolf i 1238 Gudmunds Eftermand og døde i 1246; hans Eftermand var Henrik Kaarssøn, indviet i 1247. Paa Færøerne var Sørkver Biskop til 1237, og hans Eftermand Bergsvein til 1243[4]. Paa Grønland endelig var den før nævnte Nikolaus Biskop til 1240; og først i 1246 blev Olaf indviet til hans Eftermand[5].

Erkebiskop Sigurd Eindridessøn døde i Throndhjem 1252 den 6te Marts[6] efter at have i noget over 21 Aar indtaget Nidaros’s Metropolitansæde. Hans Styrelsestid maa ansees for et vigtigt Tidsrum i den norske Kirkes Historie deels paa Grund af de mange store Statsbegivenheder, som under den indtraf, og i hvilke Kirken tog sin virksomme Deel, deels paa Grund af den indre Fasthed, som den hele norske Kirkeforfatning øiensynligen vandt under hans Ledelse. I sin Kirkestyrelse viste han sig, efter hvad der af det Fortalte oftere har været Anledning til at bemærke, som en virksom, vistnok hierarchisksindet, men derhos maadeholden Mand, der i det Hele synes at have besiddet baade Pavens og sin Konges Tillid.

  1. N. g. L. I. 448.
  2. Haak. H. S. c. 264; Isl. Ann. 118.
  3. Isl. Ann. 120.
  4. Isl. Ann. 110, 116.
  5. Isl. Ann. 114, 118.
  6. Haak. H. S. c. 276; Isl. Ann. 122.