af de omtvistede punkter skulde oversendes den Svenske Justitiæ-Statsminister. Revisions-Betænkningen var nemlig, hed det, bleven forelagt Hs. Majst. «i omarbeidet Stand, det vil sige, med Udslettelse af de omtvistede Punkter, idet Regjeringen udtalte, at den fandt de uomtvistede Steder i den oprindelige Betænkning saa uvæsentlige for Argumentationen, at den ikke kunde være i Tvivl om at de burde udgaa, naar der af dem kunde befrygtes Tvist at opstaae mellem Broderfolkene.» Hermed forholder sig imidlertid saaledes, at imedens selvfølgelig «den Norske Regjering» ikke existerede under Kongens Ophold i Christiania, blev der i Statsraads-Mødet den 14 Decbr. brugt den Fremgangsmaade, at samtlige statsraader i Fælledsskab indgik med Indstilling angaaende Revisions-Betænkningens Behandling, i hvilken Indstilling ganske kortelig sagdes, at Statsraaderne efter at have taget Sagen under overveielse fandt at det «efter Omstændighederne» vilde være det Rigtigste, at hvad der angaar de i Diktamenet af 12 December omhandlede punkter udgik af Betænkningen». Og med denne Indstilling fremlagdes da atter Betænkningen af 21 Oktbr., alene med Udeladelse af nogle Sætninger og Forandring af et enkelt Ord, refererende sig til de omhandlede Hentydninger, uden at Lange nu fandt sig foranlediget til at reservere sig imod Betænkningens efter hans tidligere Ytrede utilbørligt separatistiske Retning, og atter med den Usædvanlighed i Formen, at ingen af de i Funktion værende Statsraader stillede sig som særligt ansvarlig for Betænkningen, i hvis Intimation man, uanseet de foretagne Forandringer og det foregaaende Statsraads-Skifte, fremdeles lod Birch-R. blive staaende som den foredragende Departements-Chef. –
Revisions-Betænkningens Oversendelse var saaledes besluttet forinden de nye Ministre bleve udnævnte. Det var imidlertid ikke tænkeligt at dette kunde have fundet Sted uden deres Vidende og Villie, sagde Morgenbladet, som ogsaa vidste at fortælle, at Alt netop var tilgaaet efter Overveielse med de nye Ministre og med flere andre til Raadslagning kaldte Mænd, og som derhos tog Leiligheden til at fremhæve, hvorlunde «Indstillingen om Afslag af Revisionen, overensstemmende med National-Representationens Adresse, maatte være den nye Regjerings Program». Morgenbladet sees saaledes at have gjort et ikke saa ganske uvæsentligt Afslag i sin Paastand fra dengang, da det faa Dage iforveien, den 9 December, forklarede, at «det maatte bero paa de nye «Statsraaders Skjøn, hvad Indhold Regjeringens Betænkning om Revisionen skulde faa». Om Grunden til at de eventuelle Statsraader gjorde Afkald paa embedsmæssigen at gjøre deres Indflydelse gjældende med Hensyn til Betænkningen, til at de saaledes stillede sig ganske udenfor alt Ansvar for deres havte Delagtighed i Behandlingen af det vigtige unionelle Anliggende, som netop havde foranlediget
