Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Dagen efter kom Morgenbladet atter tilbage til denne Friholden af Vedkommende for at svensk Indflydelse skulde have gjort sig gjældende: og med Forklaring om, at Sibbern, Bretteville og Lange havde havt Betænkningen til Opbevaring, spurgtes der, hvorledes den da skulde være kommen til nogen svensk Mand. Man bør holde sig til Sandheden fremfor Alt, sagde Morgenbladet ved den Leilighed.

Sibbern var imidlertid kommen til Christiania den 14 Decbr. Morgenbladet for Torsdag, den 17 Decbr., meddelte at han var villig til igjen at indtræde, og samme Dag bleve Sibbern, Stang, Meldahl og Haffner udnævnte. Tirsdagens Morgenblad havde videre en Artikel med Overskrift «den ministerielle Ansvarlighed», hvori atter søgtes godtgjort, at Statsraads-Skiftet havde sin Rod i Protokollen af 21 April 1860, som Følge af hvilken det ogsaa tidligere havde været antaget at Birch-R. maatte aftræde – om Sibbern og Møinichen var i saa Henseende ikke Spørgsmaal – og at Skiftet var blevet en konstitutionel Nødvendighed paa Grund af Hentydningerne i Betænkningen, dem vi ikke havde villet frafalde, og som muligens kunde sætte Hs. Majst. blot for Miskjendelse. Under Argumentationen herfor fremhævede Forfatteren gjentagende, at Statsraaderne skulde dække den Kongelige Majestæt og holde denne udenfor Diskussionen – hvilket dog ikke var til Hinder for i Artiklen netop at handle om Kongens Optræden, om Kongens Opfatning og Gjennemførelse af den konstitutionelle Nødvendighed, og ikke om Statsraaders Mening desangaaende, som maatte være godkjendt af Kongen.

I Morgenbladet for 19 Decbr. meddeltes yderligere Oplysninger om hvorledes det skulde være tilgaaet under Ministerkrisen, og iblandt Andet blev det berettet, først at der angaaende Hentydningerne til det Manderströmske Cirkulære var i Regjeringen hersteds ført saa skarpe Forhandlinger, at Ketil Motzfeldt under høist upassende Gebærder og Udeladelser truede med at lade Cirkulæret trykke, ifald han ikke fik sin Villie igjennem, dernæst at Hentydningerne vare blevne reducerede fra deres oprindelige skarpe Form som Følge af «Forhandlinger mellem Regjeringen her og Statsraads-Afdelingen i Stockholm, hvorunder de faldne Statsraader viste sig mere eller mindre medgjørlige, indtil Ketil Motzfeldt som før nævnt optraadte terroriserende og afgjørende» samt endelig at «de afgaaede Ministre havde fuldkommen Tid og Opfordring til Overveielser, og at de ikke kunde paaregne den samme Overbærenhed nu som efter protokollen af 21de April 60, især efter Ketil Motzfeldts Optræden inden den herværende Regjering.»

Den 21 December bragte endelig Morgenbladet Underretning om at i et Statsraads-Møde den 14 Decbr., hvori deltoge «Lange og Bretteville, samt Riddervold, Møinichen, Manthey og Wergeland, hvilke udgjorde den da bestaaende Norske Regjering», var af Hs. Majst. resolveret, at den oprindelige Betænkning alene med Udeladelse