Forsonligheds-PolitikenV Jeg fik det Indtryk at Manderstrôm nok vil være den midlende„ saa langt han forniaan – men ogsaa, at han formaar ikke meget –
Stockholm 18 Marts l861.
Stockholm 18 Marts 1861.
Kl. 2½ Eftm.
Her sender jeg Dig Protokol over Mødet. Den er jo ikke saa grei, som jeg kunde ønske – naar man tager aktiv Del selv, er det ikke saa godt at gjengive og dertil kommer at Tiden virkelig har været knap. – – – – – – – – – – – – – – – – – Af Protokollen vil Du formodentlig kunne se hvad der nu er at vente. Vort Formaal under Mødet var 1) at faa paa det Rene at al Underhandling maa være officiel 2) at foreholde Svenskerne Revisionens Utidsmæssighed 3) at faa givet Antydning om at det neppe engang kan lade sig gjøre for Regjeringen at gaa med paa nogen Revision fortiden og 4) at lade Svenskerne faa fuld Forstaaelse af at vi ikke frygte at vi fole os stærke ved vor Ret.
Dette Formaal tror jeg vi have naaet. Men heller ikke mere. Om Andre kunde gjort større Affairer skal jeg lade usagt.
Under Mødet var det godt at se at Kongen imod os var lutter Velvillighed, at han gjerne gik med os. Men det var desværre ogsaa godt at se, at han magter det ikke. Vanskelig Ting at være Unionskonge.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Jeg kommer tilbage til «Vden store Sag». Jeg har begyndt at faa Betænkeligheder ved om det skulde være rigtigt at gjøre Andet end kort og godt at begjære Sagen sendt til Norske Regj.s Betænkning. Paalægget desangaaende er nemlig givet i Rigsakten: at saa skal ske, at Kongen ingensomhelst Beslutning fatter, ikke engang om «Uppskof», uden at Norske Regj.s Betænkning indhentes kunde vel saaledes strængt taget endogsaa kræves af Svenske Ræder. Tag den Ting under overveielse strax og lad os faa Eders Mening. Bedst om I sende Udkast til Tilførsel for det Tilfælde Protokollen bliver som i Mødet antydet. – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
