utløst bundne kræfter i ham, kræfter som før eller senere paa en eller anden maate maatte ha løst sig ut.
Mens Marx sat i Paris og skrev «Die Heilige Familie» sat Engels som sagt i Barmen og skrev «det engelske samfunds synderegister», «Die Lage der arbeitenden Klasse in England», utkommet efter 17 mars 1845, den dato som forordet til de engelske arbeidere bærer. «Die Heilige Familie» maa ha kommet i trykken noget tidligere, da Engels i et brev av 18. mars fortæller at han endelig har opdrevet et eksemplar av boken, og gir den sin anerkjenkjendelse og sin kritik. — Fra «Die Heilige Familie» til «Die Lage der arbeitenden Klasse» kan der altsaa ikke være tale om nogen paavirkning. Den eventuelle paavirkning fra Marx til Engels kan saaledes ikke ha noget andet grundlag end artiklerne i «Deutsch—Französische Jahrbücher» og samtalerne i Paris i september 1844.
Engels vil i sin bok som i artiklerne i «Deutsch—Französische Jahrbücher» agitere. I den færdige Marxisme er det tanken som agiterer ved sin egen konsekvens. Her er det følelsens intensitet som meddeler sig spontant til læseren, og den tanke følelsen er støpt i, har man uten at vite det faat med paa kjøpet. — Men det faktum at Engels ikke har skrevet boken med koldt hode, er kanske en av grundene til at vi i den finder den samme uklarhet i tankegangen som skissen om nationaløkonomien har. Bare med den forskjel at det her ikke længer er mulig at følge to klare linjer. Den ene griper ind i den anden. Den ene gjør den anden uklar. Det er mulig at Engels ikke er sig dette bevisst, det er ogsaa mulig at han er sig det bevisst og bruker det som et journalistisk knep. Den artikel som ovenfor er benyttet, skrevet av Engels i «New Moral World» viser tydelig at han var kommunist før han hadde tilløp til historisk eller økonomisk determinisme. Han er blit agitator for et nyt samfund før han er klar
