kan fabriksdistrikternes partielle nød ikke føles som et fælles anliggende og langt mindre som en grundskade paa hele vor civilisation. Marx vil i sin artikel blandt andet vise at man ikke kan forklare den forkjærte opfatning av arbeidsnøden ut fra den eindommelighet ved Tyskland at det er et upolitisk land. For England er et politisk land, det vil alle medgi; men i England hvor arbeidsnøden, pauperismen er universel, der er opfatningen akkurat like saa forkjært som i Tyskland. «Det mest avgjorte uttryk for den engelske indsigt i pauperismen — vi taler altid om det engelske bourgeoisis, den engelske regjerings indsigt — er den engelske nationaløkonomi, det vil si den videnskabelige gjenspeiling av de engelske nationaløkonomiske tilstande.» «En av de bedste og mest berømte engelske nationaløkonomer,» sier Marx videre, «som kjender nutidens forhold, og som maa sitte inde med et helhetssyn paa det borgerlige samfunds bevægelser, en elev av den kyniske Ricardo, Mac Culloch, vover endog i en offentlig forelæsning, og vover det under bifaldsytringer, at anvende paa nationaløkonomien hvad Baco sier om filosofien: Det menneske som med sand og utrættelig visdom venter med sin dom, trinvis skrider fremover, overvinder den ene hindring efter den anden der som bjerge stiller sig i veien for hans studium, vil med tiden naa videnskabens top, hvor man nyder roen og den rene luft, hvor naturen i sin fulde skjønhet utfolder sig for ens øie, og hvorfra man ad en svakt heldende sti kan stige ned til praksisens sidste detaljer.» «God ren luft — de engelske kjelderboligers pestatmosfære. Stor naturskjønhet — de engelske fattigfolks fantastiske filleklædninger og kvindernes visne sammenskrumpede legemer, som er uttæret av arbeide og eledighet. Barna som ligger paa gjødselhaugene, misfostrene som overarbeide ved fabrikkernes ensformige mekanik
