for meget, og praksisen svarer med handelskriserne, som kommer saa regelmæssig som kometerne. Hvad skal man tænke om en lov som bare kan sætte sig selv igjennem ved periodiske revovuliotioner? Det er netop en naturlov som beror paa de deltagendes ubevissthet (Bewusstlosigheit). Visste producenterne som saadanne hvor meget konsumenterne trængte, organiserte de produktionen, delte de utbyttet av den mellem sig, saa vilde konkurransens bølgegang og dens tilbøielighet til krise være utelukket. Producer med bevissthet som mennesker, ikke som splittede atomer uten samfundsbevissthet (Gattungsbewusstsein), og I vil komme ut over disse kunstige og uholdbare motsigelser.» — Men saa længe de fortsætter at producere paa denne tankeløse maate, saa længe blir handelskriserne, og hver ny blir værre end den foregaaende, og hver ny vil gjøre en større mængde mindre kapitalister fattige og forholdsvis øke tallet paa dem som utelukkende lever av sit arbeide og vil tilslut frembringe en revolution som økonomerne i sin skolevisdom ikke kan drømme om. Den ene kapitals kamp med den anden, kampen mellem arbeide og arbeide, mellem jordeiendom og jordeiendom driver produktionen ind i en feberhete, hvor alle naturlige og fornuftige forhold blir stillet paa hodet. Ingen kapital kan utholde konkurransen med den anden hvis den ikke utnyttes til det ytterste. Intet jordstykke kan dyrkes med utbytte hvis det ikke uavladelig øker sin produktionskraft. Ingen arbeider kan staa sig mot sine konkurrenter hvis han ikke vier alle sine kræfter til arbeidet. Følgen av denne «Überspannung» paa den ene side er nødvendigvis slappelse paa den anden. Naar konkurransens bølgegang er liten, naar tilbud og efterspørsel, produktion og konsumtion holder hinanden nogenlunde i likevegt, saa maa der i produktionens utvikling komme et trin hvor det er saa megen overflødig arbeidskraft at den store mængde av nationen
