denne tænker han sin tanke. Første avsnit som sætter ind med slagordet klassekamp, har overskriften Bourgeoisi og proletariat. Det er tese og antitese. Skarpt er de skilt i fremstillingen. Ikke med et ord nævnes proletariatet paa de sider som karakteriserer bourgeoisiet. Pludselig overrumples man. Paa det punkt i utviklingen da tesen har skapt sin antitese, slynges proletariatet ind i fremstillingen.
Paa forhaand kan man vite at i dette avsnit maa Engels ha været sterkt benyttet. Her er Engels den sakkyndige, og skjønt man som sagt skulde anta at manifestets form i sin helhet skyldes Marx, er det ingen rent umulig tanke at Engels har skrevet et avsnit som det om proletariatet, saa meget mere som stilen netop her ikke har nogen utpræget Marxsk karakter. Det viser sig i ethvert fald at gjennem hele fremstillingen av proletariatets stilling, dets livsvilkaar, og dets historie, maa skildringen i «Die Lage» ligge til grund, hvad enten det nu er Marx eller Engels som har git det form. Man kan bare eksempelvis ta en sætning som denne, det gjælder fremstillingen av associationens vekst i arbeiderklassen: «Fra tid til anden seirer arbeiderne, men bare forbigaaende. Det egentlige resultat av deres kamp er ikke den umiddelbare seir, men den stadig omsiggripende forening av arbeiderne.» — — Og en som denne: «Denne proletarernes organisation til klasse og dermed til politisk parti blir hvert øieblik sprængt ved konkurransen mellem arbeiderne indbyrdes. Men den opstaar altid paany, sterkere, fastere, mægtigere. Den tiltvinger sig anerkjendelse av enkelte av arbeidernes interesser i lovsform, idet den benytter sig av bourgeoisiets indbyrdes splittelse.»[1]
Det er alt ting, en kjender igjen fra «Die Lage». Det
- ↑ Sml fremstillingen av indholdet av „Die Lage“ i foreg. kapitel.
