markedet har gjort produktionen og konsumtionen kosmopolitisk. Under spørsmaal 11 gjør Engels det samme. Det er her værdt at lægge merke til hvordan mange av Engels’s uttryk kommer med støpt om i Marx’s form. I manifestet er det bourgeoisiet som handler — det er klassen som utretter noget. Hos Engels er det den industrielle revolution som bevirker at dette noget sker.
Hos Engels heter det: for det første blev i alle verdens land det gamle manufaktursystem eller den industri som hvilte paa haandens arbeide, ødelagt ved de billige priser paa industriprodukterne som maskinerne fik istand. Alle halvbarbariske land som indtil da hadde været mer eller mindre fremmede for den historiske utvikling, blev herigjennem med magt revet ut av sin avsondring. De kjøpte englændernes billigere varer og lit sine egne manufakturarbeidere gaa tilgrunde. Saaledes er land som i aartusener ikke har gjort noget fremskridt — f. eks. Indien — blit helt gjennem revolutioneret. Og selv Kitna gaar mot en revolution.
I manifestet heter det: Bourgeoisiet river ved den raske forbedring av alle produktionsmidler og de uendelige lettelser i kommunikationerne alle, selv de mest barbariske nationer, ind i civilisationen. De billige priser paa deres varer er det svære artilleri, hvormed de skyter alle kinesiske mure i grus, og hvormed de tvinger selv det mest haardnakkede fremmedhat til kapitulation.
Fremstillingen av bourgeoisiets revolutionære rolle i den historiske utvikling naar sit høidepunkt i sin avslutning: «Bourgeoisiet har under sit neppe hundreaarige klasseherredømme skapt produktionskræfter i større masser, med vældigere omfang end alle tidligere generationer tilsammen. Undertvingelse av naturkræfterne, maskiner, kemiens anvendelse i industri og jordbruk, dampskibsfart, jernbaner, elektriske telegrafer, opdyrkning av hele ver-
