moderne bourgeoisi selv er produktet av en lang utviklingsgang, en række omveltninger i produktionsmaaten og samfærdselsmidlerne.
Bourgeoisiet har spillet en høist revolutionær rolle i historien.
Her sætter det avsnit av manifestet ind som betegner høidepunktet av Marx’s stilkunst. Det er den profetiske stil, den tunge, vegtige, hvor sætningerne falder som hammerslag. Han forlater det begresmæssige uttryk og lar billederne spille i sterke farver. Det er karakteristisk for Marx denne veksling mellem det begrepsmæssige og det billedlige uttryk. Den viser tænkeren og digteren i en person, videnskapsmanden og seeren.
Bourgeoisiet har ødelagt alle feudale patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertig slitt itu alle brokede feudalbaand som knyttet menneskene til sine naturlige foresatte og har ikke latt noget andet baand mellem menneskene bli igjen end den nakne interesse, den usentimentale «kontante betaling». Det har druknet det fromme sværmeris, den ridderlige begeistrings, det spidsborgerlige vemods hellige gysninger i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighet i bytteværdi og istedenfor de utallige velhjemlede og velerhvervede friheter sat den ene samvittighetsløse handelsfrihet. Det har kort sagt istedenfor en utbytning indhyllet i religiøse og politiske illusioner sat den aapne, skamløse, direkte, tørre utbytning.
Bourgeoisiet har fjernet helgenglorien fra alt ærværdig virke som man før betragtet med from ærefrygt.
Bourgeoisiet har revet det rørende, sentimentale slør av familieforholdet og ført det tilbake til et rent pengeforhold.
Bourgeoisiet har vist hvad menneskets virksomhet kan faa istand. Det har fuldført ganske andre underverker
