plebeier, baron og livegen, laugsborger og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte stod bestandig mot hinanden, førte en uavbrutt, snart skjult, snart aapen kamp som hver gang endte med en revolutionær omdannelse av hele samfundet eller med begge de kjæmpende klassers undergang.» I et raskt tempo skisserer saa Marx bourgeoisiets utviklingsgang. Av middelalderens livegne fremgik de første byers borgere, og av dette borgerskap utviklet sig de første elementer til bourgeoisiet. Amerikas opdagelse og omseilingen av Afrika skapte et nyt felt for det opkommende bourgeoisi. Det ostindiske og kinesiske marked, Amerikas kolonisering, varebytningen med kolonierne, gav handelen, skibsfarten, industrien et uanet opsving og dermed det revolutionære element i det hensmuldrende feudale samfund en rask utvikling.
Den tidligere feudale eller laugsmæssige produktionsmaate var ikke længer tilstrækkelig for de økede behov som de nye markeder hadde skapt. Manufakturen traadte istedenfor den. Laugsmestrene blev fortrængt av den industrielle middelstand. — — Men stadig vokste markederne og stadig steg behovet. Heller ikke manufakturen strak til. Da revolutionerte dampen og maskinerne den industrielle produktion. Istedenfor manufakturen fik man den moderne storindustri. istedenfor den industrielle middelstand fik man de industrielle millionærer, ledere av hele industrielle armeer, det moderne bourgeoisi.
Men storindustrien har skapt verdensmarkedet som Amerikas opdagelse forberedte. Verdensmarkedet har git handelen, skibsfarten og landkommunikationerne en umaadelig utvikling. Denne har igjen virket tilbake paa industriens vekst, og i samme grad som industri, handel, skibsfart, jernbaner økedes, i samme grad utviklet bourgeoisiet sig, øket det sine kapitaler, trængte det alle klasser fra middelalderen i bakgrunden. Vi ser altsaa hvorledes det
