Hopp til innhold

Side:Karl Marx og Friedrich Engels indtil 1848 (Valborg Sønstevold, 1920).pdf/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
120
VALBORG SØNSTEVOLD

plebeier, baron og livegen, laugsborger og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte stod bestandig mot hinanden, førte en uavbrutt, snart skjult, snart aapen kamp som hver gang endte med en revolutionær omdannelse av hele samfundet eller med begge de kjæmpende klassers undergang.» I et raskt tempo skisserer saa Marx bourgeoisiets utvik­lingsgang. Av middelalderens livegne fremgik de første byers borgere, og av dette borgerskap utviklet sig de første elementer til bourgeoisiet. Amerikas opdagelse og omseilingen av Afrika skapte et nyt felt for det op­kommende bourgeoisi. Det ostindiske og kinesiske marked, Amerikas kolonisering, varebytningen med kolonierne, gav handelen, skibsfarten, industrien et uanet opsving og der­med det revolutionære element i det hensmuldrende feudale samfund en rask utvikling.

Den tidligere feudale eller laugsmæssige produktionsmaate var ikke længer tilstrækkelig for de økede behov som de nye markeder hadde skapt. Manufakturen traadte isteden­for den. Laugsmestrene blev fortrængt av den indu­strielle middelstand. — — Men stadig vokste markederne og stadig steg behovet. Heller ikke manufakturen strak til. Da revolutionerte dampen og maskinerne den indu­strielle produktion. Istedenfor manufakturen fik man den moderne storindustri. istedenfor den industrielle middel­stand fik man de industrielle millionærer, ledere av hele industrielle armeer, det moderne bourgeoisi.

Men storindustrien har skapt verdensmarkedet som Amerikas opdagelse forberedte. Verdensmarkedet har git handelen, skibsfarten og landkommunikationerne en umaade­lig utvikling. Denne har igjen virket tilbake paa indu­striens vekst, og i samme grad som industri, handel, skibs­fart, jernbaner økedes, i samme grad utviklet bourgeoisiet sig, øket det sine kapitaler, trængte det alle klasser fra middelalderen i bakgrunden. Vi ser altsaa hvorledes det