av Friedrich Engels, utgit av Eduard Bernstein. Brevvekslingen mellem Marx og Engels og mundtlige uttalelser av ENgels, og sidst og ikke mindst den aabenbare likhet med «Det kommunistiske manifest» støttet Bernstein i den antagelse at her forelaa et utkast til «Det kommunistiske manifest» av Engels. Engels hadde nemlig selv fortalt ham at han og Marx før de sammen utarbeidet det endelige manifest, hver for sig laget sit utkast.
Det er imidlertid mange ting som tyder paa at dette utkast ikke er det som ligger umiddelbart foran det endelige manifest, men at det tilhører et tidligere stadium av manifestets utviklingshistorie.
Allerede i de før omtalte rundskrivelser fra centralstyret til forbundets menigheter av november 1846 og februar 1847 opfordres menigheterne til at tænke paa en ny troesbekjendelse for forbundet. Der forelægges dem forskjellige spørsmaal til diskussion, om kommunisternes forhold til andre politiske partier, om deres forhold til religionen, om hvad kommunisme er, og hvad socialisme er osv. Begge cirkulærer indbyder ogsaa til en kongres som skal avholdes i juni 1847, hvor en omorganisation av forbundet og vedtagelse av en troesbekjendelse synes at være de vigtigste spørsmaal som skal behandles. Cirkulærene selv antyder løsningen av de spørsmaal de stiller, og bak disse løsninger skimter man tydelig virkningen av det arbeide Marx og Engels i det skjulte har drevet ved sin privatkorrespendanse med lederne, ved sine avisartikler og — efter hvad de begge selv fortæller — ved litograferte rundskrivelser.
At det virkelig er blit alvor av spørsmaalet om troesbekjendelsen paa junikongressen, synes et dokument offentgjort av Max Nettlau i Grünbergs Archiv 1919 at vise.
Det er protokollen for Arbeiterbildungsverein[1] i London
- ↑ I hver by hvor der fandtes en avdeling av kommunistforbundet, var der ogsaa en slik arbeideroplysningsforening, hvis møter var offentlige ogsaa mens forbundet endnu var hemmelig. Det var her forbundet hvervet sine medlemmer.
