gamle tjenlig for sin lære. De maatte bearbeide den naive folkegrund, og allerede før historiematerialismen har faat sin første offentlige formulering i «Filosofiens Elendighet», har Marx og Engels traadt i skriftlig forbindelse med «Bund der Gerechten». Og allerede i rundskrivelsen fra centralstyret til forbundets forskjellige underavdelinger (Gemeinde) fra november 1846 og februar 1847[1] kan man spore virkninger av Marx’s og Engels’s arbeide.
Det er ogsaa sikkert med det formaal at bearbeide jordbunden for deres lære at Engels i september 1846 reiser til Paris. Hans breve til Marx i det følgende aar viser at det er med en ganske bestemt hensigt han er kommet derned. Hans deltagelse i forbudets kongres juni 1847 — hvorhen Marx paa grund av pengevanskeligheter ikke kunde komme —, begges nærvær ved kongressen i november—december samme aar og den opfordring de der faar, til at utarbeide det omorganiserte forbunds praktisk-politiske program, er alt trin paa veien mot det maal Marx og Engels hadde sat sig: at skape en frugtbar jordbund for sin lære.
Det er med dette bevisste arbeide fra Marx’s og Engels’s side som bakgrund vi maa søke os frem til «Det Komkomunistiske manifests» tilblivelseshistorie. Man maa være paa det rene med at det ikke er Marx og Engels som ved sin lære skaper en organisation, men at di tildels maa bøie sig og lempe sig efter en gammel organisation, at de maa lirke med den for at gjøre den til redskap for sine formaal.
I 1914 blev der ind i diskussionen om «Det kommunistiske Manifests» tilblivelseshistorie kastet et vigtig nyt
dokument. Det var «Grundsätze des Kommunismus»[2]
