altsaa kampen mellem undertrykkere og undertrykte været nødvendig for at menneskene skulde naa frem til det fond av produktivkræfter som de nu sitter inde med, for at betingelserne for klassemotsætningens ophævelse skulde skapes.
Boken om Proudhon kom i løpet av 1847.
Om Engels har nogensomhelst andel i dette verk og i tilfælde hvilken, vil man vanskelig kunne avgjøre. I et brev til Marx skriver Engels 15. januar 1847: «Morsomt at du skriver paa fransk mot Proudhon. Brosjyren er formodentlig allerede skrevet færdig naar du faar dette. At du for min skyld kan anticipere av vor publikation hvad du vil, forstaar sig av sig selv.» Med denne «unsere Publikation» mener Engels sikker «die Deutsche Ideologie», en slags filosofiens historie, et opgjør med den tyske klassiske filosofi som Marx og Engels i fællesskap hadde begyndt at utarbeide. Om Marx overhodet har anticipert noget, hvad og hvormeget, kan man umulig bringe paa det rene, da «die Deutsche Ideologie» ikke foreligger trykt. Det halvfærdige manuskrift findes bare i haandskrift blandt Marx’s og Engels’s efterlatte arbeider.
Men i det hele tør man vel ifølge undersøkelsen i de to foregaaende kapitler gaa ut fra at ideens konstruktion, selve det arkitektoniske utkast tilhører Marx alene. Det bærer saa tydelig præget av hans aand, og det har saa litet præg av Engels’s aand at man maa ha lov til at kalde det hans eiendom. Men av stenene til underbygningen har Engels baaret mange, mulig flere end Marx. Det er ihvertfald Engels som først har vist Marx til den engelske nationaløkonomi, og det er ham som ved sin «geniale» skisse til kritik av nationaløkonomien har gjort den tanke frugtbar i ham at de økonomiske kategorier ikke er evige, men forbigaaende historisk betingede love. Dermed er der skapt mulighet for tanken om en national-
