«Manifestets grundtanke at den økonomiske produktion og den samfundsordning som nødvendig følger av den, i enhver historisk epoke danner grundlaget for denne epokes politiske og intellektuelle historie; at som følge derav hele historien har været en historie om klassekampe, kampe mellem utbyttere og utbyttede, beherskede og herskende klasser paa forskjellige trin av samfundsutviklingen, men at denne kamp nu har naadd et trin hvor den utbyttede og undertrykte klasse (proletariatet) ikke mer kan befri sig for den utbyttende og undertrykkende klasse (bourgeoisiet) uten samtidig at befri hele samfundet fra utbytning, undertrykkelse og klassekampe — denne grundtanke tilhører Marx alene», sier Engels i forordet til manifestet av 1883, og i en note tilføier han: «Denne tanke», sier jeg i forordet til den engelske oversættelse, «som efter min mening er kaldet til at lægge grunden til det samme fremskridt i den historiske videnskap som Darwin i naturvidenskapen, denne tanke hadde vi begge litt efter litt nærmet os allerede flere aar før 1845. Hvor langt jeg selvstændig var naadd i denne retning, viser min «Lage der arbeitenden Klasse in England.» Men da jeg vaaren 1845 traf Marx igjen i Brüssel, hadde han utarbeidet den færdig og forela mig den i næsten like saa klare ord som de, hvori jeg ovenfor har sammenfattet den.»[1]
- ↑ Das Kommunistische Manifest. Utg. fra 1917, side 18–19.
