For det er mulig at Marx, om han hadde set elendigheten, kanske ikke vilde hat mot og kraft til at anvende tanken, til at tro paa sandheten i den. Og det er mulig at Engels, om ingen hadde hjuplet ham med tanken, ikke vilde fundet haabet om fremtidens lyksalighet begravet i nutidens mørkeste elendighet.
Det er saaledes sandsynlig at der har foregaat en sterk tilnærmelse mellem Marx og Engels før samværet i Paris, netop paa grundlag av det de begge hadde skrevet i «Deutsch—Französischer Jahrbücher». Det forklarer at de ti dage var tilstrækkelige til at grundlægge dette trofaste venskap og det idéfællesskap, som de smeltet sammen om i «Det kommunistiske manifest.» De har kanske allerede paa forhaand følt sig i gjæld til hinanden. Det er mulig at hver av dem har visst at han har tat hjælp av den anden, alt før de lærte hinanden personlig at kjende.
