29
��tydelighed og passelighed» blev idelig frem- hævet, overensstemmende med Rahbeks lærebog «Om den danske Stiil». Ordets kunst var det, Sagen indprægede sine lær- linger. «Prædikestolens saavelsom Skran- kens og Kathedrets Mand maatte i hans Øine være en Kunstner.» Det var den hele personligheds skjønne form, ordene skulde strømme fra; Quinctilians lære om «actio» som det første og sidste i veltalenhedens kunst klang igjen i Bergen. Jeg synes, jeg ser Johans ansigt med de brune øine lyse mod læreren, naar denne talte om kunstens renhed.
Ogsaa paa et andet felt styrkede Sagen det rent kunstneriske i Johans smag; han fulgte med stor interesse guttens forsøg i tegning og saa en begyndende kunstner i ham. Johan har til sine eksamener ogsaa omtrent bare 1 i tegning. Hans tegneforsøg udenfor skolen gik meget ofte i satirisk ret- ning, og mange af Bergens karrikaturer tog han under behandling. Dette havde nu Sagen visselig ikke noget imod ; han skal selv have været «uforlignelig skarpsynt, hvor det gjaldt at opspore og fremhæve det Skjæve og Latterlige ved Personer eller Ting». Og den maade, hvorpaa Sagen viste
�� �
