30
gutterne deres feil i læsning eller foredrag ved komisk etterligning, skal have været slaaende. Jeg er bange for, at «Welhavens ugudelige saan», som Johan kaldtes af mange, der havde været udsat for hans skarpe mund eller spidse blyant, nød denne sin lærers kritik ligesaa meget som hans tale om kunstens høihed.
Sagen nærede samme varme interesse for sin lærling, efterat denne var gaaet ud af skolen. Præsten Welhaven skriver i aaret 1826 til sønnen i Kristiania: «Sagen besøgte mig, da han fik høre ieg havde faaet dit seneste Brev og deeltager som min Broder i dit Vel. Glem ham ikke! et Brev fra din Haand vil være ham kiærkommet, skriv det langt og godt; ieg veed du baade vil og kan det.» Faderen fortæller saa, at Sagen roser Johans tegninger. «Han om- taler dig offentlig paa Skolen med Hierte- lighed og har forevist din Kleber og Rem- brand med Berømmelse.»
Stadig kommer naturligvis hilsener fra Sagen gjennem familiens breve fra Bergen, og der fortælles, hvad han har sagt. Han taler fremdeles om, hvor inderlig han holder af sin fordums lærling, som nu har vundet stort ry som digter. «Aa den Bastian, den
�� �
