Side:Johan Sebastian Welhaven liv og skrifter.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

28

��Sødt indslyng dig med den friske Rode! Vinder Eders Krands omkring den Døde! Duk dit Hoved dybt, og græd, o Piil! o. s. v.

Eller Sagens digt:

Ved Joh. Nordahl Bruns Grav.

Slukt Ilden er i Skjaldens lyse Øie. Og kold den Haand, som greb i Strengen varm; Stum er de Læber, som i Livets Moie, I Feidens Tid gjød freidigt Mod i Barm. Rind Veemodstaare ! paa det brustne Hjerte, Som slog med Ungdoms Kraft for Fodestavn. Som deelte venligt vores Fryd og Smerte, Og blev det samme midt i Dødens Favn! o. s. v.

Om Sagen som lærer er skrevet saa meget, at det her bare er nødvendigt at minde om enkelte ting. Sagen havde aabent syn for den nye danske literatur; han havde opholdt sig i Kjøbenhavn, dengang Oehlenschlåger traadte frem, og skjønt han havde stor sympathi for den for- udgaaende tids digtere, kan Jensen dog kalde Oehlenschlåger hans yndlingsfor- fatter. Men især er at fremhæve, at Sagens undervisning først og fremst var rettet paa det formelle, paa vellyden i det talte og skrevne ord. Stilens «renhed, rigtighed,

�� �