27
skoleaar med at komme en uge forsent ind fra landet, og istedenfor at indhente det forsømte, lagde han sig, som Winding skriver, paa den lade side. Selv Sagen siger, at «Begyndelsen i den nye Classe var ikke til Fornøielse. Sielden eller aldrig har han været ret forberedt i Græsken; ja som oftest har jeg grebet ham i den groveste Forsømmelighed.» Og hele aaret igjennem kommer Sagen med klager; men de gjælder, som vi ser, græsken. Der er ingen klager over «dansken» selv i dette aar, hvor gutten ved halvaars-eksamen blev den nederste i klassen og ved aars-eksamen faar 5 for flid og 4 for opførsel. Johan maatte jo vinde Sagen i de «danske» timer; det var nemlig læsningen, som var det af- gjørende for denne lærer*, og Johan havde et paafaldende vakkert organ og læste og foredrog digte meget godt. Det var Johans glansnummer at foredrage Oehlenschlagers digt over botanikeren Vahl :
Dækker Graven, grønne Urter smaae! Eders Ven, som elskte Jer saa saare, Han er død! o ryst fra Hindens Blaa, Høie Gran! din tunge Vemodstaare! Hvide Rose, med det blege Smil,
- L. Dietrichson : Svundne Tider s. 29.
�� �
