12
��Den dame, som Welhaven sigter til i sit vers, og gjennem hvem han var Hei- bergs tremænning, skal ogsaa have været en merkelig kvinde. Hun hed Maren Hei- berg og var præstedatter. Det var en staut dame, stor og sværlemmet, med et ansigt, som var meget smukt. Hun skal have været begavet og havde stor trang til kundskab. Sprog vilde hun gjerne lære; men det var jo i de tider ikke brugeligt, at damer lærte sligt. Hun tog da en norsk og en tysk bibel, og ved at sammenligne dem lærte hun sig tysk. Omkring 37 aar gammel blev hun gift med Johan Sebastian Cammermeyer, som var residerende kapellan til Korskirken i Bergen. Cammermeyer var dengang enkemand og havde seks børa. Hun var en kjærlig natur, og stedbørnene elskede hende høit. Selv fik hun to børn. «Jeg kan ikke elske mine stedbørn som mine to egne,» sagde hun; «men de skal faa al den kjærlighed, jeg kan give dem, og jeg skal altid foretrække dem for mine egne.»
Cammermeyer, som var født i Kjøben- havn 1730, tilhørte helt ud den pietistiske retning fra Kristian den sjettes tid. Over gadedøren paa hans hus stod en messing-
�� �
