18
plade, som blev pudset hver lørdag, og paa den var indgravet de ord: «Døden, Dommen og Evigheden». Han tillod ikke den mindste luksus i sit hus og tilbragte den meste tid oppe paa sit studerkammer. «Det var mørkt og trist og maatte ikke gjøres rent, saa Vinduerne snart saa ud som om de smaa Ruder var af Horn. Her førte han sit Eneboerliv i sin Lænestol ved et stort Bord bedækkel med gamle Folianter og Kvarter fra Mariakirkens Bibliothek, der neppe har havt nogen flittigere Laantager. Det var farligt for Børnene og Andre at komme Bordet nær. Det var en Hellig- dom, som ikke maatte røres. Han var en Asket. Alt omkring ham maatte være Stil- hed, og kun Rokkehj ulets ensformige Lj r d trængte fra Dagligstuen op i hans En- somhed.» *
Hustruen holdt meget af musik; men der maatte jo ikke komme verdslige, let- sindige sange i huset. Hun havde et lidet instrument, som kaldtes «humle»; det havde to strenge, der var spændt ligesom over et penal, og spilledes, idet en pennefjær førtes
- Daniel Thrap. Bidrag til den norske Kirkes
Historie i det nittende Aarhundrede. Anden Sam- ling, s. 310.
�� �
